Ansigtscreme og behandling mod Rødmen. Lav din egen ansigtsmaske mod rødme i huden.
Rødmen i ansigtshuden kan have flere årsager. Fra milde solskoldninger eller allergiske udslæt til en sygdom kaldet “rosacea”, hvor en kronisk inflammation af kappilærene under ansigtshuden, giver en synlig rødmen af det berørte område.
Man kan ikke nøjes med at symptombehandle hvis man er hårdt plaget af rødmen i ansigtet. En af de mest virksomme behandlinger mod denne lidelse, er en omlægning af kosten, der kan hjælpe systemet med at bekæmpe, den generelle betændelsestilstand i kroppen (systemisk inflammation). Vi anbefaler derfor alle der er hårdt ramt, at starte på en anti-inflammatorisk diet og behandle den virkelige årsag til problemet.
I det daglige kan man forsøge at undgå for høje indre temperaturer. Undgå mad og drikkevarer der kan give næring til denne varme, såsom alkohol, stærke krydderier og varme drikke.
Folk med kraftig rødmen kan have gavn af fiskeolie i tilskuds form samt probiotics. Kølende madvarer som æbler, selleri, kokosnød, melon, fersken, papaya og spinat kan også spises med fordel.
For de fleste almindelige mennesker, er rødmen i ansigtet ikke forbundet med stærke komplikationer, andet end en fokusering på den fysiske fremtoning.
Her er nogen af de bedste hjemmelavede ansigtsbehandlinger mod rødmen, der både er dybdevirkende, beroligende og anti inflammatoriske.
Kom en groft hakket agurk i en blender sammen med 2 dl. havregyn og blend det til en ensartet konsistens. Hæld ansigtsbehandlingen i en bøtte med låg og sæt i køleskabet til den er kold.
Påfør den hjemmelavede ansigtsmaske hver morgen og aften, indtil hele blandingen er brugt. Det anbefales at masken sidder på i 20 minutter. Har du problemer med tiden kan du dog nøjes med 10 minutter om morgenen inden du renser ansigstbehandlingen af.
Både havregryn og agurk har anti-inflammatoriske egenskaber, altså både modvirker og forebygger de betændelsestilstande. Agurken er samtidig en fremragende fugtighedsgiver der også er kølende og afslappende for huden.
Bryg en kande grøn te og sæt den til afkøling . Gennemblød en vaskeklud med den afkølede te, klem noget af teen ud af kluden så det ikke løber ud af den og tryk den mod ansigtet i et minut ad gangen for at modvirke rødmen. Kan gentages flere gange.
Brug denne metode når du har behov for øjeblikkelig lindring, som når du lige er kommet ind fra sommer solen.
Grøn te har antiseptiske egenskaber, der kan hælpe blodkarrene i huden til at trække sig sammen og på den måde mindske ansigtsrødmen og fjerne de små blodsprængninger i huden, der er årsag til denne rødme.
Den kølighed man tilfører huden fra den iskolde te hjælper også til at modvirke betændelse i ansigtshuden.
Manuka honning
Dette er en speciel honning der fremstilles på den anden side af kloden i New Zealand, fra bier der indsamler deres honning fra blomsterne af manuka træet.
Honningen er meget rig på antioxidanter og har kræftfulde anti-inflammatoriske egenskaber. Den har en antibakteriel effekt på de typer af bakterier der giver Acne. Det kan også hjælpe dem der er ramt af rosacea og dermatitis, med at fjerne rødmen samtidig med at tilføre huden fugtighed.
Til behandling af huden anbefales det, at man køber en Manuka honning der har en UMF/OMA karakter fra 15 og opefter. Dette er en karakter der afgøres ud fra hvor høj en procentdel af honningen er fra manuka træer samt hvor virksomme de aktive stoffer er.
Skal bruges hver dag som en daglig afrensning. Påfør det direkte på de berørte områder.
eller prøv en af disse :