Skorpion Månedshoroskop April 2016
April måned 2016 kan for skorpionen være en god periode, der via optimisme og selvtillid, kan hjælpe dig til at løse nogle af de større udfordringer. Men bliv ikke uforsigtig og tro at du blot kan skøjte let hen over tingene. Du vil ganske sandsynligt have en tilbøjelighed til at være utålmodig og kan risikere at handle overilet. Tag en dyb indånding og søg med åbent sind, råd og vejledning hos andre.
Du kan føle det som om du har en masse overskudsenergi, der vil komme til udtryk i form af stor utålmodighed, eller i frustration og kedsomhed. Du skal derfor sørge for, at finde konstruktive og positive måder at bruge din energi på. For skorpionen vil det være oplagt at afprøve nye ting, især motion og sport, men pas på ikke at overdrive din fysiske aktivitet. Forsøg generelt ikke at overdrive noget i denne periode og lov ikke mere, end du kan holde. Du er visionær og fremsynet, men husk igen at være særdeles åben for andres input og ideer, da de kan rumme mere værdi end umiddelbart først antaget.
Mærker du en higen efter indflydelse og anerkendelse, er tiden inde til at vise dit væsen og dine kompetencer, blot du gør det eftertænksomt og ikke bliver for ivrig. I forsøget på at skille dig ud fra andre, kan du risikere at fremmedgøre dem, du søger at opnå respekt og anerkendelse fra. Måneden april 2016 byder på samarbejde med andre og viser du andre værdig respekt, vil du opleve at nå meget langt i alle henseender.