Chokolade er godt for krop og sjæl

mørk chokolade er sundt

Mørk chokolade er gavnligt for krop og sjæl

At den mørke chokolade er gavnlig for krop og sjæl og endda direkte sund på visse områder, er ingen nyhed. Men hvad er det lige, den er så god for? Vi giver dig her fem fantastiske fordele ved, at spise lidt af den mørke chokolade.

1. Mørk chokolade er godt for dit hjerte
Studier viser, at folk, der spiser mørk chokolade har en mindre mængde af et bestemt protein i kroppen. Dette proteinet indikerer, om der er en særlig betændelsestilstand i kroppen, der kan føre til hjerteanfald. Så spiser man mere af den gode mørke chokolade, mindsker man altså risikoen for at få et hjerteanfald.

2. Mørk chokolade gør dig lykkelig
Alene smagen, fornemmelsen og duften af chokolade løfter vores sindstilstand og gør os lykkelige. Der er derfor en rigtig god forklaring på, hvorfor vi får lyst til chokolade, når vi er kede af det. Så kæmp ikke imod næste gang du er ked af det og får lyst til lidt chokolade – din krop “har brug for det”.

3. Mørk chokolade gør din hud lækker
Næste gang du flyder i badekarret og forbereder den helt store hygge, skal du prøve at tilsætte følgende chokoladeblanding til dit badevand:

  • To kopper chokolademælk
  • To spiseskefulde mild, flydende sæbe
  • En spiseskefuld honning

Bland ovenstående ingredienser sammen og tilsæt til dit badevand. Chokoladeblandingen vil gøre din hud ekstra blød og lækker.

4. Mørk chokolade får dig til at spise sundere
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mennesker, der spiser mørk chokolade, samtidig spiser færre af de fødevarer, der har et højt indhold af sukker, salt og fedt. Forklaringen er, at den mørke chokolade stabiliserer vores blodsukker, så trangen til andre søde sager mindskes.

5. Mørk chokolade lindrer dine smerter
At mørk chokolade skulle lindre dine smerter, lyder som noget af en joke, men ikke desto mindre, er det altså sandt – og det er den fysiske smerte, vi taler om her. Amerikanske forskere har for nylig opdaget, at folk, der forkæler sig selv med lidt lækkert, som eksempelvis chokolade, når de har ondt, oplever en helt naturlig smertelindring.

Du kan altså fremover nyde din chokolade med god samvittighed -men husk, at det skal være den mørke. Gerne den med den højeste kakaoprocent.


Kommentar til “Chokolade er godt for krop og sjæl

Skriv en kommentar

E-mail og webside er valgfri.

Dog skal du indtaste din email hvis du ønsker besked, når nogen svarer på din kommentar.

nine + eight =