clairvoyance klarsyn"/>

Clairvoyance


1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

clairvoyance klarsynClairvoyance – det spirrituelle værktøj til klarsyn

Clairvoyance og andre psykiske evner, betragtes ikke længere som en okkult og aparte afvigelse, man er begavet med.

I dag udbydes og opdyrkes denne evne, af en lang række skoler, der hævder at alle kan blive clairvoyante. Hvad der før var forbeholdt de få orakler, skulle i dag være muligt for de fleste mennesker at opnå. Kontakten til åndeverdenen er et spørgsmål om fordybelse.

Clairvoyance – klarsyn 

Clairvoyance er et fransk ord sammensat af clair (klar) og voyance (syn). Ordet beskriver det fænomen, at kunne modtage signaler fra en verden i livet efter døden, eller et sted derimellem.

De clairvoyante beskriver oftest, deres oplevelser ud fra enten klarsyn (man ser), klarfølelse (man føler) eller klarhørelse (den clairvoyante hører beskeder eller tale). Desuden er der medier, der oplever at lugte eller smage ting ganske tydeligt. Nogle ser i billeder og symboler og andre føler og mærker ting i kroppen. Der findes endda flere former for clairvoyance. Nogle ser rent fysiske ting, eksempelvis dit hjem, dine familiemedlemmer og lign., mens andre stiller ind på følelser og tanker.

Træn din clairvoyance-muskel

Når det nu påståes at vi alle kan lære denne evne, står det faktisk i meget fin sammenhæng med, hvad de fleste medier selv siger, nemlig at det er en ekstra psykisk sans. At den skulle ligge i os alle fra fødslen og at den blot skal trænes som en muskel.

Clairvoyance er som andre spirituelle værktøjer, noget man skal omgås med respekt. Man må også have for øje, at ikke alle mennesker er stærke nok psykisk til, at rumme den okulte verden. Psykisk let påvirkelige personer bør altid agere med respekt for den åndelige verden.

Vælger man at opsøge en clairvoyant er det altid vigtigt at bevare sin sunde fornuft og forholde sig kritisk til det man hører. Lad også være med at stille spørgsmål om begivenheder der vil være definitive for din tilværelse.

Ét er hvad en clairvoyant mener at kunne se i fremtiden, noget andet er skæbnen!

På Pulze er vi meget interesserede i at høre om jeres oplevelse og møde med det clairvoyante. Måske har du selv gennemgået et kursus i clairvoyance, eller har måske besøgt en clairvoyant.

Så skriv endelig til os på kontakt [a] pulze.dk og fortæl os om, hvilken betydning oplevelsen har haft for dig.

 


Skriv en kommentar

E-mail og webside er valgfri.

Dog skal du indtaste din email hvis du ønsker besked, når nogen svarer på din kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.