Fisk Månedshoroskop December 2016
For fiskene kan december 2016 vise sig at være en måned fyldt med frustration og du bør være tålmodig og organiseret med henblik på at opnå dine mål. Det er ganske vigtigt for dig at du gør dig klart, at tingene må og skal tage den tid de tager – hastværk gavner ikke. Vær flittig og arbejdsom, så vil tingene op i mod årets slutning alligevel flaske sig for dig og dit hårde arbejde give afkast.
Fiskene vil reflektere en hel del over hvordan ambitioner og mål for næste år bør ændres, således at de også kommer til at afspejle den udvikling der er sket med din personlighed. Du bør forsøge at planlægge hvordan du fremadrettet kan tage initiativ og ikke lade tingene glide ud i sandet.
December 2016 er også en tid hvor hygge og nydelse bør prioriteres, så du bør belønne dig selv med at leve mere i nuet og nyde stemningen omkring dig. Brug tiden sammen med venner og familie og se om det er muligt for dig, at komme lidt i julestemning.