Fitness turisme – vi er vilde med aktiv ferie

Aktiv ferie i europa og udlandet bliver mere populært

Afsted til sol, sommer og motion .. Hvorfor tager flere danskere egentlig afsted som fitnessturister og hvad motiverer de ferierejsende til at bruge deres fridage på motion og træning?

En undren omkring den stigende tendens om at flere vælger at tage på en aktiv ferie var startskuddet for forskning på Aalborg Universitet. Der ligger fitnesscentre på mere eller mindre hvert gadehjørne og alligevel vælger flere og flere at tage syd på for at dyrke motion. Hvordan kan det være, at de sydlige himmelstrøg lokker med en aktiv ferie, hvor fitness er i centrum frem for en ferie hvor strande med liggestole og drinks med paraplyer er omdrejningspunktet?

Ganske sigende kan det danske vejr sætte en stopper for lysten til at finde løbeskoene frem, for det er et fåtal, der har lyst til at løbe en tur, når regnen siler ned. For flere er de grå betonblokke i byerne heller ikke et sanseligt positivt indspark. Der er altså flere ting omkring de danske omgivelser som kan virke demotiverende hvad angår fysisk aktivitet.

Flest træner inden døre i danmark

Dog er der ud fra undersøgelser flere og flere der vælger at melde sig ind i fitnesscentre og bruger tid på at træne indendørs, hvilket både kan skyldes at vejret ikke længere skal fungere som (de)motiverende træningsfaktor. Dem, der træner i fitnesscentre, vælger ofte at træner alene eller på hold. Ved at deltage på hold betyder det, at en instruktør guider én igennem sit træningspas, og man kan i større eller mindre grad lægge hovedet på hylden.

Det betyder så også, at der står mange mennesker på (måske) en for lille overflade, og der igennem træningstimen forekommer et mere og mere svedigt og indelukket træningsmiljø, hvilket ikke ligefrem er tiltrækkende. Træner man alene er der mulighed for fuldt fokus på intensitet og udbytte – hvilket for de fleste fitnessudøvere er et godt og sundt helbred men ligeledes i stor stil en tonet krop (strong is the new skinny). Mange vælger altså det sociale samvær og hygge med bekendte fra, når der trænes hjemme.

Sommer, sol og udendørs træning

Sydlige himmelstrøg med sol og varme kan derfor trække turister syd på for at træne. Alene muligheden for at kunne træne udendørs er et godt udgangspunkt for motivation til at træne fitness på sin ferie. Feriekonteksten i sig selv er naturligvis også en væsentlig faktor – der er ingen sure pligter eller  et job, der skal passes. Man kan altså træne, når man har lyst.

Vælger man et sportresort som ramme for sin aktive ferie betyder det endda også, der er er skemalagt en masse sportslige aktiviteter, som man som gæst bare kan melde sig på. De mange muligheder giver derfor også den aktive turist mulighed for at afprøve nye træningsformer og kunne udfordre sig selv – og hvem ved, måske man bliver inspireret til at tage disse nye træningsformer til sig og opsøge lignende muligheder, når man kommer hjem igen?

Motion og fælles aktivitet giver hyggeligt samvær 

Feriekontekst betyder også oftest et mere afslappet miljø, hvilket bevirker at stemningen iblandt de aktive turister, er mere afslappet, og dette kan lægge op til mere interaktion. Muligheden for at kunne snakke og træne med andre ligesindede er derfor også en motivationsfaktor.

Ved at tage din træning med på din ferie kan du derfor opleve (fornyet) træningsmotivation, fortsætte med at passe på din krop og  bearbejde din krop æstetisk i nye smukke og varme omgivelser, opleve forskellige (og nye) træningsformer, udfordre dig selv, og ikke mindst få muligheden for at dele dine træningsoplevelser med andre, der deler samme interesse.  

 

Skrevet af:
Tina Jørgensen

Department of Culture and Global Studies
Aalborg University

 

 Find mere på google om fitness turisme


2 Kommentarer til “Fitness turisme – vi er vilde med aktiv ferie

  1. Er der nogen der har forslag til rejsemål og steder der er værd at opleve hvis vi gerne vil løbetræne lidt, svømme lidt gerne dyrke lidt fitness og genoptræne et knæ? Findes der sådan nogen steder med genoptræning?
    (måske fysioterapi, hold træning , massage osv)

    • Du kan prøve at søge efter “Genoptræning i Spanien Montebello”

      Søsteren har været dernede med genoptræning efter en skade i hoften. Enorm forskel fra hun tog af sted til hun kom hjem. Ved ikke om du kan bruge det, men er sikkert et kig værd.

Skriv en kommentar

E-mail og webside er valgfri.

Dog skal du indtaste din email hvis du ønsker besked, når nogen svarer på din kommentar.

two × 3 =