Hjemmelavet Salsa Opskrift

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (9 stemmer, gennemsnit: 4,56 af 5)
Loading...

hjemmelavet salsa opskriftSalsa smager bare bedre, når den er hjemmelavet! Lav selv en dejlig salsa med denne opskrift

Sådan tilberedes hjemmelavet salsa

Hak løg og peberfrugt mellemgroft.
Svits hvidløget og chilien af i lidt smør eller olie i en varm gryde.
Tilsæt de hakkede løg og peberfrugten.
Kom salt og peber på og lad det stege ved middel varme til løgene bliver bløde og gyldne.

Kom dåsen med de flåede tomater i gryden og tilsæt de resterende ingredienser.
Varm op under omrøring og lad indholdet koge sammen et kort øjeblik.
Er salsa’en ikke tyk nok bør den jævnes her, med lidt sovsejævner.

Den hjemmelavede salsa kan serveres lun, men de fleste foretrækker den afkølet, så lav den i god tid og sæt den i køleskabet inden servering.

Husk at servere sammen med en god creme fraiche.

Mums og velbekommen.

Ingredienser – Salsa opskrift

  • 1 ds. flåede hakkede tomater
  • 1 løg
  • 1 peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk ketchup
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • frisk eller tørret chili
  • 1 spsk Balsamico (Rødvinseddike)

En salsa til dine nachos eller tacos koster i bedste fald, mindst det dobbelte af en hjemmelavet.

Tilgengæld er den altid fyldt med tilsætningsstoffer og konserveringsmidler og snakker vi om smagsoplevelse, er her endnu en grund til at prøve, en hjemmelavet salsa.

Opskriften kræver ikke de store kokkefærdigheder, men har store muligheder for egne variationer.

Prøv f.eks. krydderrier som spidskommen eller basilikum, i den hjemmelavede salsa eller skift sukkeret med sirup eller chillien med cayennepeber.

God madlyst og velbekomme.

Flere mad opskrifter.

Kommentarer

Skrevet af: sanne
19/02/12 13:04

ihh den er vildt go´! prøvede at lave den i går og det er den bedste salsa ever – alle mine gæste elskede den. så tak for hjælpen 🙂

Skrevet af: Anni
12/03/12 16:54

Den smager virkelig godt. Jeg giver den ****** 6 stjerner. Balsamico’en er prikken over i’et.. og det kan jeg ellers slet ikke lide. (Brug 2 Spsk.)
Og det bliver faktisk en pænt stor potion, godt med fyld.

Mine Nachos skal fremover kun forkæles med hjemmelavet salsa, det er helt sikkert 🙂
Knus Anni.

Skrevet af: TM
22/08/12 20:33

Rigtig god salsa opskrift! Selv den uddannede kok var imponeret over min salsa.

Skrevet af: ALK
12/11/13 17:26

Jeg tænker lidt, hvor længe skal sådan en dåse koge for at blive mør? ;0)

Skrevet af: Torben – Vejle
13/12/13 12:54

Det afhænger af hvordan du kan li det 🙂

Jeg vil godt have semi-sprøde peberfrugter og løg, så der skal de ikke have for længe. vil du ha det helt blødt.. så giver du den bare 20 min.

Ellers en fin opskrift. Jeg jævner dog altid med lidt maizena da jeg godt kan li at der hænger rigeligt fast på mine tortilla chips 🙂 Mvh.


5 Kommentarer til “Hjemmelavet Salsa Opskrift

  1. Denne salsa lyder godt men HJÆLP. Vi er to “halvgamle” mennesker der ikke kan tåle chilli. Kan jeg bruge andet krydderi? Hvad vil I anbefale af tilbehør til mexikanske pandekager? Tak og hilsen Sanne

    • Hej Sanne.

      Du kan helt udelade chili i din hjemmelavede salsa, og så vælge den grønne peber frem for en rød eller gul.

      Den grønne peberfrugt er mere defineret i smagen og vil give lidt af det samme knæk som i får fra chilien.

      Prøv evt. at tilsætte lidt spids-kommen mens i smager til.

      Når du luner dine pandekager i ovnen anbefaler jeg at du lægger en smule ost i en stribe henover midten. Du kan bruge alle typer ost men en modnet cheddar er altså helt perfekt.

      Du bør som minimum have frisk salat, tomater og løg eller peberfrugt sammen med kødet og den hjemmelavede salsa. Men kun fantasien og dine smagsløg sætter grænser for hvilke friske grøntsager og typer af salat der bruges..

  2. Hejsa. go og nem opskrift. Sidste år brugte jeg alle vores grimme tomater fra drivhuset som jeg skoldede og flåde. Jeg stavblendede dem og tilberedte dem efter denne opskrift. Den hjemmelavede salsa røg på atamon skyllede glas og de har holdt lige til nu.

    En god måde at få brugt de grimme eller halvmodne tomater på. – Ulf

    • Ja det kan du sagtens. Bare hak dem i passende størrelse og smag til, så de matcher i styrke til jeres smagsløg.

Skriv en kommentar

E-mail og webside er valgfri.

Dog skal du indtaste din email hvis du ønsker besked, når nogen svarer på din kommentar.

four × five =