Om hår extensions, ægte remy hår og hvordan du får langt hår med hår extensions
Hår vokser meget forskelligt fra menneske til menneske og rent genetisk er vores hårvækst programmeret fra fødslen. Så ikke alle kan gro et smukt langt og fyldigt hår, som de ønsker det.
Håret vil måske begynde at knække og spalte allerede ved skulderlængde og kan aldrig blive længere. Men i dag har vi alle muligheder for at ”snyde” lidt og ændre på, hvordan vi fra naturens side er skabt og dette gælder også håret.
Hvilken type hår anvendes til hår extensions
Hår extensions kan laves på mange forskellige måder og af mange forskellige typer hår. Langt det meste af det hår der anvendes til hår extensions, stammer fra Indiske kvinder. Som en religiøs handling, lader de sig kronrage i hindutemplerne og viser derved guderne, at de giver afkald på deres forfængelighed.
Denne meget gamle ceremonielle handling udføres også i håb om at få et lykkeligt liv. Templerne sælger efterfølgende håret og indtægterne anvendes til velgørende formål. De mest eksklusive hårsaloner, anvender hovedsageligt det indiske remy hår, som også skulle være den bedste kvalitet.
Hvordan vælger man salon
Det handler om at få flettet det ekstra hår, så godt som muligt, ind i ens eget naturlige hår, så det ikke er synligt. Og så er det vigtigt, at håret der bruges til hår extensions, er af en god kvalitet, så det ikke filtrer eller ødelægger dit eget hår. Når du skal vælge salon, er en god hovedregel, at undersøge lidt om stedet inden. Har de et cvr-nummer, hvad har de af uddannelser og hvilken type hår bruger de? Hvis de ikke har et cvr-nummer, har de eksempelvis ikke adgang til at købe hår extensions fra de virkelig eksklusive og anerkendte firmaer i branchen.
På Pulze har én af vores skribenter selv været på jagt efter en god salon, der kunne lave hår extensions og du kan her læse om hendes besøg hos X-Tend Hair.