Læs om stjernetegnet Jomfruen
24. August – 23. September
Dit element: Jord
Skæbne planet: Merkur
Symbol: Jomfru
Din sten: Smaragd
Se alle jomfruens lykkesten
Styrer: Astrologiens 6. hus
Jomfruens inderste ønske: At elske og blive elsket.
Beskrivelse af Jomfru, mand / kvinde :
Jomfruen stilles ofte i et dårligt lys af mange astrologer og beskrives som værende pertentlig og snævertsynede. Men når en jomfru virkelig “skinner”, er der praktisk taget ingen af de andre stjernetegn, der kan matche dem. Når en jomfru er selvsikker, er de de mest succesfulde, strukturerede og kreative af alle stjernetegnene.
Mange jomfruer vælger et arbejde indenfor servicebranchen, det kan være alt lige fra velfærds arbejde til læge, skolelærer, eller de vælger måske at praktisere naturlige former for healing gerne massage, naturmedicin osv. En af de mest magiske egenskaber ved jomfruen er, at ligegyldigt hvor mange gange livet byder dem knubs, bevarer de stadig troen på andre, og nægter at blive kyniske. Der er opfindsomhed omkring dette tegn og deres hjerte er fyldt med gode intentioner, hvilket desværre undertiden bliver udnyttet af andre.
Modsat løven, som er den udprægede leder, er jomfruen den udprægede undersåt. Jomfruen er ynder af det rene, det uberørte og perfekte, helt ned til mindste detalje. I pengesager vil jomfruen altid tælle ørebeløbene, selv om der er tale om store summer.
Jomfruens personlighed
Jomfruen er ikke ødsel når det drejer sig om, at udstille sine følelser eller give positive tilbagemeldinger. Derimod slås der hårdt ned på fejl, specielt hos andre som vil være forsvarsløse fordi kritikken altid er berettiget. Derfor vil jomfruen også altid tage det til efterretning, når han/hun selv udsættes for kritik, da der aldrig må være pletter på jomfruens arbejde.
Jomfruen udviser stor omsorg i sit forhold til sin partner, og handling er langt vigtigere end ord. Spontanitet er ikke et varemærke her, følelser bliver analyseret og taget seriøs stilling til. Jomfruen er vanskelig at erobre, men er det først sket, vil han/hun være en stabil og trofast partner til det sidste. Jomfruens kærlighed udtrykkes i gaver og opmærksomhed, frem for ord.
Kreative og følsomme – jomfruer er sarte mennesker, som sjældne og specielle orkideer, kræver de individuel behandling for fuldt ud, at kunne blomstre i deres sande enestående skønhed. Jomfruer er generte, glade for at overlade æren og “pladsen i midten” til alle andre og de bruger ofte deres tid og energi på, at gøre dem de elsker lykkelige.
Jomfruer er givere når det kommer til stykket, og har du brug for en ven, kan du altid regne med jomfruen. Jomfruer forstår menneskelige svagheder bedre end de fleste, fordi de er så dybe og reflekterende selv. Med en jomfru i dit liv har du en, der forstår og bekymrer sig om dig.
- Marts Måneds horoskop for Jomfruen
Her i marts føler du dig særlig tæt på din partner. I har været igennem en del, de sidste par uger, og denne tid har svejset jer endnu stærkere sammen.
Læs hele månedens horoskop her …
Se hvad stjernerne siger om dig og din skæbne
Fødselshoroskop – Bestil eller læs mere
Har du sider af dig selv du ikke forstår? Ville du gerne handle anderledes i nogen bestemte situationer, men falder altid tilbage i gamle handlemønstre? Med et fødselshoroskop i hånden får du muligheden for at lære dig selv bedre at kende, og måske få sat ord på nogle af de mange følelser og fornemmelser du kender, men endnu ikke har beskrevet for dig selv.
Årshoroskop – Bestil eller læs mere
Stjernernes sære indflydelse på vores liv og verden, har været fulgt og beskrevet lige så længe mennesket har nedskrevet vor historie. Det er især med årshoroskopet at de gamle astrologiske traditioner lever videre. Det er her at muligheden for at påvirke ens egen fremtid, gribe chancen når den er der, er størst.
Begge horoskoper samlet i et personligt horoskop
Jomfruens Kærlighedshoroskop
Sådan passer jomfruen med de andre stjernetegn
det passer vildt godt til mig, blev faktisk lidt overasket. tror ikke der er noget af det i har skrevet som ikke passer til mig.. jeg fremstår som udadvendt, men inderst inde er jeg meget indadvendt. i har virkelig ramt plet..
Læste om Jomfruens stjernetegn herinde i 2009 hvorefter jeg fik lavet en tatovering, med mit navn rundt om mit stjernetegn. Jeg husker at det var første gang nogensinde, at jeg fik noget ud af at læse mit stjernetegn og jeg har elsket min tatovering lige siden. Smadder sjovt at se igen.
“Jomfruelige” hilsner til alle jomfruer :o)