Juleklip & juleinspiration
I julen er det hyggeligt, at samles med familie og kære. Vi samles ofte om maden, men også foran den knitrende pejs, hvor hver gæst er udstyret med saks og glanspapir.
I Danmark har vi en helt særlig tradition for “at klippe julehjerter sammen”, flette kurve og lave kræmmerhuse, som vi pynter vore hjem og juletræ med i december. Den folkekære forfatter H.C. Andersen menes at være den der opfandt det flettede hjerte og det ældst bevarede eksempel der findes i glanspapir, er flettet af ham omkring 1860´erne.
I årene omkring 1910 indførte den tyske pædagog Fröbels, med sin nytænkende småbørns pædagogik, at alle børnehavebørn skulle flette hjerter. Dette mente han ville styrke børnenes finmotorik, kreative evner, tålmodighed og selvdiciplin. Det var i høj grad med til at udbrede kendskabet til de flettede hjerter og det er siden blevet en julepynt man finder i næsten alle danske hjem.
Men der findes mange andre kreative bud på dekorationer, pakkekalendre og andet hjemmelavet julepynt. Vi samler på disse sider al den juleinspiration vi kan få og deler det med dig.