Jomfruen
Jomfruen har let ved at tilpasse sig forskellige mennesker, skiftende omstændigheder og er instinktivt lydhøre over for andres behov, og vil altid finde måder at gøre sig nyttig på. De har ikke et ønske om at være i rampelyset eller i centrum for opmærksomhed. Men de kan dog være meget succesfulde i at promovere andre.
Jomfruer er grundige, praktiske perfektionister. De afskyr sjusk og desorganisering. Derfor anses de undertiden for at være alt for kræsne og en anelse svære at stille tilfredse. Men når du vil have et stykke arbejde gjort rigtigt første gang, er det et arbejde for en jomfru.
Langt de fleste jomfruer har ofte en stærk indre trang til at tjene andre, som skal være opfyldt for at de føler sig rigtig glade. De elsker at bruge deres analytiske evner til at løse problemerne med andre og mellem andre. De bliver generelt opfattet som værende ganske vittige og underholdende.
Men mange jomfruer er desværre også ofte bekymrede og derfor tilbøjelige til hypokondri.
Jomfruer elsker materielle ejendele og har svært ved at acceptere noget, der ikke er af den allerbedste kvalitet.
Den forelskede jomfru
Jomfruer er mere praktiske og realistiske, fremfor romantiske. Sande jomfruer er forsigtige, men sikre elskere og når de først bliver rigtig tændt, vil deres karma og charmerende udstråling nå alle i deres nærhver. De er dog meget kræsne og kritiske i forhold til andre menneskers personlige vaner, hvilket kan være et stort turn-off og forhindre dem i at opnå et tilfredsstillende forhold på længere sigt.
Hvis man vil forsøge at tale med en jomfru om deres inderste følelser, skal man være lidt forsigtig i starten, da de som regel vil forholde sig ganske uvillige, men med tiden vil man i jomfruen finde en meget betroet og fortrolig elsker. Enhver, der ønsker at lære dem at kende skal være parat til, at udvise en vis udholdenhed og da vil jomfruen vise sig, at være en livslang ven og allieret. Når Jomfruer har forpligtet sig og bundet sig til kun én, skal man som ven eller fremmed træde varsomt overfor jomfruen´s udkårne. Viser man uhensigtsmæssig interesse for deres kæreste, vil det sandsynligvis udløse et anfald af jalousi. Samlet set, er jomfruer hengivne, opmærksomme og meget omsorgsfulde elskere og vil gøre alt for, at tjene deres partner.
Berømte jomfruer
Michael Jackson, Adam Sandler, Prins Nikolai, Beyoncé Knowles, Cameron Diaz, Charley Sheen, Frank Hvam, Hugh Grant, Jon Dahl Tomasson, Simon Spies, Keanu Reeves, Marianne Jelved, Sean Connery, Stephen King, Nick Cave.
Idéelle jobs for jomfruen
Jomfruen er velegnet til at blive apoteker, læge, efterforsker, ernæringsekspert, dyrlæge, leder og iværksætter.
Jomfruens lykketal
6, 15, 24, 33, 42, 51
Krebsen
Det primære og det en krebs sætter højest, er hjemmet og familien. De elsker at pleje og nusse om familielivet. Intet offer er for stort, når det handler om at sikre deres hjem og deres kære, så lykken bevares.
De er meget venlige og gavmilde. Krebsen er også meget lunefuld, men har ofte brug for at trække sig tilbage, ind i sig selv, for at regenerere, eller nogle gange bare surmule lidt. Den hurtigste og bedste måde for dem at genvinde deres kræfter på, er at gøre hvad krebsen gør bedst, pleje andre med omsorg og kærlighed.
Krebsen har en vilje af stål og vi helst have at tingene går efter deres hovede. De er meget følsomme overfor fornærmelser og bliver let såret. Når krebsen er såret, vil den søge ind i sig selv og forsøge at hele lidt. Selvom de generelt ikke kan lide konfrontation, viger de heller ikke tilbage hvis de skulle søge hævn over nogen, der har gjort dem ondt.
Krebsen er meget medfølende og viser åbenlyst deres kærlighed til andre. De vil til enhver tid, sætte deres egne problemer til side, for at hjælpe andre med at løse deres. Krebsen er ekstremt intuitiv og dette gør ofte, at de ved, ”hvad der er galt”, uden at få det fortalt. De er gode til at kommunikere og kan ofte hjælpe andre, blot med et par ord.
Krebsen er også ganske selskabelig. De elsker at socialisere med deres venner og familie og deres behov for at drage omsorg for dem i deres nære kreds, gør dem til et aktiv for enhver familie.
Den forelskede Krebs
I sine forhold søger krebsen en sikker rede, tryghed og kærlighed. De har det bedst med en partner der forstår deres kreative sider, til tider humørsvingende lune, og som vil acceptere dem for hvad de er. Fordi deres følelser er så overvældende og har så meget magt hos krebsen, søger de en stabil og lydhør partner. Samtidig skal krebsens partner også have forståelse for deres intermitterende behov for ensomhed, skiftevis med et ønske om selskabelighed, kammeratskab og behov for øjeblikkelig stimulans.
Krebsen er beskyttende, næsten besiddende overfor sin partner. Selvom det ikke er et dominerende træk hos krebsen, kan de blive meget jaloux elskere, når de føler sig usikre. Til trods for, at de fleste krebs har en ”hård facade”, er de meget følsomme og omsorgsfulde af natur. Hos sin partner og elsker, søger krebsen sikkerhed og først og fremmest troskab. Krebsen bliver dybt såret, hvis den, de drager omsorg for, misbruger deres tillid (som aldrig er givet let). Krebse kan være meget poetiske, romantiske og meget sensuelle. Så når krebsen har fundet en partner den stoler på, vil både den og deres mage blomstre.
Berømte Krebs
Anders ”Anden” Matthesen, Prins Felix, Prinsesse Alexandra, Fritz Helmut, Bill Cosby, Henry VIII, prinsesse Diana, Mike Tyson, Julius Cæsar, Nelson Mandela, Rembrandt, H. Ross Perot, Dan Aykroyd, Geraldo Rivera, Ringo, Buckminster Fuller, Alexander den Store, George W. Bush.
Idéelle jobs for krebsen
Krebsen er velegnet til at være læge, farmaceut, lærer, ernæringsekspert, kok, ejendomsmægler – hvilken som helst position, hvor de kan føle sig virkelig nyttige.
Krebsens lykketal
4, 13, 22, 31, 40, 48, 57
ja det passer jo meget godt 🙂
passer sku meget godt…
Ikke rigtigt. For mit lykketal er 9, og det står slet ikke på listen…