Stenbukken
Stenbukke er ambitiøse, hårdtarbejdende og glemmer aldrig deres mål. Den pragmatiske stenbuk har ofte en lettere forsigtigt tilgang til tingene, men det giver altid resultater. Det er ikke ualmindeligt, at stenbukke kan være arrogante, på deres vej til succes. Selvfølgelig vil de rationalisere deres adfærd, og forsvare det med, at en dominerende natur, er et naturligt træk hos en ledertype.
Stenbukke er flittige og særligt detalje orienterede. De hører ikke til dem, der løber nogen risikoer, hvilket også betyder, at de ofte må vente lidt på succesen. Men tilgengæld er de altid så sikre på sig selv og egne idéer, at de er 100% overbeviste om at de vil lykkedes og få succes, derfor er ventetiden ikke noget problem for dem.
Stenbukke er meget traditionsbundne og på det punkt, kan de ofte virke lidt stive og ude af synkronisation med samtiden. De søger heller ikke langt væk fra hjemmet eller jager vilde drømme ude i den store verden. Stenbukken er et rationelt stjernetegn og har aldrig et ukontrolleret følelsesmæssigt udbrud eller sammenbrud offentligt.
Nogle gange kan de være en smule grådige, men deres hengivenhed overfor deres arbejde og familie, gør at det nemt overses. Selvom deres ambitioner kan synes grænseløse, griber stenbukke aldrig til snyd for at lykkedes. Derfor er stenbukke også det mere stolte over deres succes, når den kommer til dem, fordi de har opnået den på retfærdig og ærlig vis.
Den forelskede stenbuk
I et forhold, er stenbukken en ”langsom starter” og føler sig meget frem, men viser sig senere at være mere eksplosiv og en langvarig, loyal livsledsager og ven. Stenbukke er entusiastiske og eventyrlystne, når det drejer sig om kunsten at elske, men kan til tider være besiddende og jaloux, hvis de føler sig truet. Stenbukkens partner kan undertiden føle sig overvældet af intensiteten af deres lidenskab. I ægteskabet er stjernetegnet stenbukken yderst loyal og vil kontinuerligt efterstræbe at udvikle et stærkt hjemligt miljø.
Stenbukke stræber, som mange andre stjernetegn, efter at skjule deres sårbarhed under en selvsikker overflade, der udstråler ambitioner og umiddelbar succes. Stenbukke er meget lidenskabelige og gemmer på en masse dybe følelser. Når stenbukke føler sig ”på sikker grund”, er de stærkest.
Berømte stenbukke
Sir Isaac Newton, Richard Nixon, Louis Pasteur, Edgar Allen Poe, Elvis Presley, Michael Crawford, Phil Spector, Little Richard, Nostradamas, JRR Tolkien, Kepler, David Bowie, Joan Baez, Jeanne d’Arc og Muhammad Ali
Idéelle jobs for en stenbuk
Stenbukke er velegnet til at blive generale, administrator, minister, leder, IT-medarbejder og ingeniør.
Stenbukkens lykketal
10, 28, 37, 46, 55
Vægten
Vægten er den af Zodiac dyrekredsens stjernetegn, der har den største retfærdighedssans og altid søger efter balance, harmoni og retfærdighed. Vægten har det bedst, når den er parret op med andre og bryder sig ikke særligt om at være alene. De, der er så heldige at få en vægt til partner, kan regne dem for altid at være fair og hensynsfulde, men dog konfliktsky til tider.
Vægten kan i nogle situationer virke ubeslutsom. Dette skyldes at de i deres bestræbelser på at udøve retfærdighed, overvejer alle sider af en sag. De ønsker nemlig altid det bedste for alle. Vægten er en mesterlig strateg og organisator. De er venlige og omgængelige individer der kan charmere alle omkring dem, men når de keder sig bliver de sløve og handlingslammede. I sådanne situationer har vægten brug for at blive hjulpet lidt tilbage på sporet af de menneskener, som de har omkring sig.
Vægten er et nysgerrigt stjernetegn og elsker at vide alt om de mennesker de har omkring sig. De er altid diplomatisk anlagte og ikke utilbøjelige til at gå på kompromis. Især hvis det vil undgå splid, da vægten er vældig konfliktsky.
Selvom de fleste født i stjernetegnet vægten langt fra er særligt egnede til at være teamledere, er de alligevel altid med i spidsen, når der skal planlægges. Deres følelse og fornemmelse for retfærdighed vil også bidrage til at mindske antallet af konflikter, der opstår mellem projektets medlemmer. Vægten har en fantastisk gave til gavn for os alle, at vi kan stole på dem, til at være upartiske i deres beslutninger.
Den forelskede vægt
Vægten elsker den hjemlige hygge og ægteskabets tosomhed. Når en vægt bruger tid sammen med sin kæreste og eller familie, føler de sig som komplette mennesker. I vid udstrækning bliver deres kærlighedsforhold til deres identitet. Vægten kan være meget sensuel og ivrig efter at udforske både de åndelige og fysiske grænse i deres forhold.
De bruger masser af tid på at forme deres forhold og skabe fortryllende øjeblikke og det er her, vægten er aller mest koncentreret og fyldt med kreativitet. Deres ultimative mål er glæde og harmoni.
Vægten foretrækker at være den forfulgte, i stedet for at forfølge. Jo mere opmærksomhed deres mage giver dem, jo lykkeligere vil de være – de født under stjernetegnet vægten, kan aldrig få for meget opmærksomhed.
Vægten har det bedst, når de er i et længerevarende forhold med en person, der forstår deres behov for romantik og deres søgen efter det perfekte miljø for romantikken. De er samarbejdsvillige, fantasifulde og parate til at eksperimentere med alle mulige forhold og stilarter.
Den lykkelige vægt er den, hvis forhold ikke blot er en mere eller mindre ”praktisk foranstaltning”, men en slags smuk symbiose af to personer, der går gennem livet som én.
Berømte Vægte
Niels Bohr, Kim Larsen, Anders Lund Madsen, Eisenhower, Olivia Newtown-John, Mohandas Gandhi, Franz Liszt, Bruce Springsteen, Brigitte Bardot, Eleanor Roosevelt, Paul Simon, Noah Webster, Ralph Lauren, Birthe Rønn Hornbech, Gunnar “Nu” Hansen, Prins Christian, Vladimir Putin, John Lennon, René Dif.
Idéelle jobs for en vægt
Vægten er velegnet til en karriere som diplomater, dommere, public relations konsulenter, rådgivere, psykologer og kunstnere.
Vægtens lykketal
7, 16, 25, 34, 43, 52