Kærlighed, mistelten og overtro

Kærlighed, mistelten og keltisk overtro – hvorfor kysser vi under en mistelten

Misteltenen blomstrer omkring vintersolhverv, det vil sige årets korteste dag.

Oldtidens keltere anså derfor misteltenen for at være en hellig plante, med særlige magiske egenskaber.

De brugte den blandt andet, som symbol på frugtbarhed og kærlighed, fred og genfødsel af det nye år.

Mistelten betyder fred og kærlighed

Eksempelvis skulle to fjender, der mødtes under miseltenen, holde våbenhvile indtil næste dag, og stridende ægtefæller måtte ofte nødtvungent kysse og slutte fred under en kvist fra planten.

Overalt i det førkristne Nordeuropa pyntede folk deres huse med mistelten, for at sikre freden under det hellige vintersolhverv.

Så misteltenen anses for, at være et tegn på ønsket om kærlighed, frugtbarhed og fred.

Selve juletraditionen med at hænge en mistelten op over dørkarmen, mener man kom til de nordiske lande i slutningen af 1800-tallet, fra England. Her opstod den i løbet af 1700-tallet, da britterne sværmede for den fjerne keltiske fortid.

På den nordlige halvkugle falder vintesolhverv den 21. december.