Sport & Motion
Brug dine muskler til sport, ekstremsport, motion eller bare gåture – derved styrker du hele din krop og dit bevægeapparat
Det nemmeste er at lade stå til, blive siddende og intet ændre, men det er bare ikke vejen frem – det er motion og bevægelse.
Vores krop er bygget til motion og bevægelse, alle muskler skal have noget at arbejde med, så de ikke svinder ind.
Motion er livsvigtigt for dine muskler
Derfor er det yderst vigtigt at huske, at holde kroppen i bevægelse. Musklerne er med til at holde livsvigtige funktioner i gang, da de hjælper os med at trække vejret, holde hjertet igang og holde os oprejst.
Men det betyder selvfølgelig ikke at vi alle skal begynde at dyrke ekstremsport, løbe maraton, eller sætte urealistiske mål for, hvor mange træningsprogrammer vi skal følge. Du skal blot tænke dig om i hverdagen.
Hold dig i bevægelse – tag trappen
Mange af vores moderne hjælpemidler, kan sagtens undværes en enkelt gang eller to og erstattes af menneskelig muskelkræft. Om det er, at tage trapperne i stedet for elevatoren, cykle i stedet for at tage bilen eller om du blot går en lille tur er underordnet, bare du sørger for at få lidt daglig motion.
Bevægelse og motion gavner både sind og krop og vil være med til at styrke dig på lang sigt.