Månekager og kinesisk månefestival ved mid-efteråret
Efteråret er nu over os, dagene bliver langsomt kortere og alt omkring os forandres endnu engang og skifter til efterårets smukke, stærke og gyldne farver. For kineserne er denne tid på året helt særlig. På denne tid af året fejrer de én af deres helt store festivaler – månefestivalen eller mid-efterårsfestivalen.
Traditionen med at fejre fuldmånen midt efterår, stammer fra et gammelt kinesisk sagn om en folkehelt og hans elskede hustru.
Sagnet om Chang’e der fløj til Månen
Sagnet forlyder, at der for mange tusinde år siden levede en sand helt i kina, der var en fabelagtig bueskytte. På det tidspunkt hvor helten levede var der intet mindre end 10 sole.
Dette var alt for meget, da de mange sole brændte jorden og bøndernes afgrøder derved visnede. Helten skød derfor de 9 af solene ned, således at der kun var én sol tilbage. For denne heltegerning modtag han en hellig, magisk drik – der hvis man drak den, ville føre én direkte til himmels.
Men helten ønskede endnu ikke at rejse til himlen, da han elskede sin kone meget højt og ønskede at blive på jorden sammen med hende. Men en dag da helten var på rejse, blev hans stakkels kone overfaldet og for at banditterne ikke skulle få fingre i den sjældne og magiske drik, drak hun den. Men heltens kone nåede ikke helt til himmelen, men kun halvvejs – til månen, hvor hun nu var fanget.
Helten kom hjem fra sine togter og opdagede hvad der var sket. Da han fortvivlet indså, at hans kone havde drukket af den hellige drik og at hun nu befandt sig på månen, opstillede han et bord i deres have. På dette bord stillede han frugter og nogle af de kager frem, som han vidste konen så godt kunne lide og sendte hende en kærlig tanke.
Dette skulle efter sigende være begyndelsen på den kinesiske traditione om at spise månekager.
Kinesisk tradition i fobindelse med månekager
Derfor samles de kinesiske familier nu hvert år ved mid-efterår, for at spise disse månekager, drikke te og betragte månen. For heltens kone skulle stadig være synlig og navnlig denne mid-efterårsnat skulle hun være særlig synlig. Kvinden på månen symboliserer for kineserne, savnet af de kære man er skilt fra og på netop denne dag mindes man altså éns kære, familie, venner og sender dem en kærlig tanke. Traditionen byder også at man sender en månekage til dem man holder af (men i nyere tid, er det dog også blevet en skik, at man sender til forretningsforbindelser).
Den kinesiske månekage er nogle fine bagte kager med en skal af mønstret dej, med fyld af meget sødt bønne pasta og med en kerne af salte æggeblomme. De er meget søde og ekstreme kaloriebomber.
Månefestivalens højdepunkt – fuldmånen
Den kinesiske månefest finder sted den 15. dag i den 8. måne måned, som derfor bliver kaldt for mid-efterår og månens dag. Denne dag bliver også betragtet som den bedste dag på året, hvor man kan nyde den smukke fuldmåne. De kinesiske forfædre betragtede syvende, ottende og niende måne måneder som efterår.