Humle som erstatning for asparges

Opskrift på humle, som erstatning for asparges

Humleplanten er både et krydderi, en lægeurt og en grøntsag

De unge nye skud der vokser hastigt, når varmen igen er i luften i løbet af foråret, er gode som erstatning for asparges.

De høstes mens de stadig er sprøde og lette at knibe af. Rens dem forsigtigt, hjemme i køkkenet, skyl gerne forsigtigt med koldt rindende vand.

De fine nye humleskud kan nu koges og anvendes som en erstatning for asparges eksempelvis til fiskeretter. Humleskudene koges i ca. 3 minutter og serveres med citron og smør.

Enkelte mennesker kan dog være allergiske overfor humle og kan derfor ikke tåle at spise den.

Humle plantens mange anvendelser:

Humle som forret/snack

De modne humlekopper der udvikles på hunplanterne kan serveres ligesom de gør i Belgien. Her regnes de for en speciel forret. Kopperne dyppes i friture eller koges og serveres som snack.

Humle til øl produktion

Humlemel, som høstes af humlekopperne bruges som klarings- og konserveringsmiddel til øl – det er med til at fremhæve smagen. Man kan selv brygge øl og tilsætte humle – kig efter opskrifter i historiske kogebøger.

Humle som saftevand

Man kan også fremstille en saft ved at koge humlekopper med citron, brun sukker og lidt natron.

Flere mad opskrifter.


Kommentar til “Humle som erstatning for asparges

  1. Hej, dejlig side. Jeg kan se at man kan bruge humle til mange ting,men kan man måske også lave en kryddersnaps, evt med noget andet i også- altså så den smager godt??
    Ved i noget om det,- det kunne jo godt tænkes, når man kan lave saft. Håber I vil svare,på forhånd tak.
    Venlig hilsen
    Kirsten

Skriv en kommentar

E-mail og webside er valgfri.

Dog skal du indtaste din email hvis du ønsker besked, når nogen svarer på din kommentar.

16 − 14 =