Påskeæg, påskehare og traditioner
Påsken er tegn på forår og der er mange mystiske sagn, historier, traditioner og overtroiske fortællinger forbundet med denne højtid.
Påsken er en af de største og vigtigste højtider og symboliserer for kristendommen Jesu Kristi død, korsfæstelse og opstandelse. Op til påsken fastes i den længste periode helt frem til Pinsedag. Men efter fasten kommer påsken, hvor man endelig må smage de friske forårsæg.
Påskeæg og traditioner
Påskeæg fås i mange afskygninger i dag og ofte er det chokoladeæg der hitter hos børnene. Påskeæg af chokolade, af marcipan og pyntet med de fineste påskekyllinger, påskelam, forårsblomster og forårsfarver. Men påskeæg var ellers oprindeligt rigtige æg, farvet i alle mulige spraglede kulører og ofte smukt dekoreret.
Der er mange traditioner omkring påskeæggene og ifølge kristendommen, symboliserer æggene Jesu opstandelse, og er et sikkert tegn på forår. I gamle dage pyntede kvinderne deres æg til påske og bar dem i en smuk kurv til kirken, for velsignelse af æggene.
Børnene gik så fra gård til gård og tiggede æg, til at lege med i helligdagene, mens de sang en særlig påskesang:
Else-Belse-Bibelskæg,
jeg går omkring og synger for æg;
og synger jeg mer´,
så får jeg fler´,
jeg får vel et par påskeæg
Før i tiden var der også meget overtro forbundet med påsken og man mente blandt andet at påskeæggene også kunne bruges som kærlighedsorakel.
Ønskede en forlovet pige at vide, om hendes kæreste ville være hende tro, skulle hun gemme ægget et år. Var det endnu frisk efter denne tids forløb, ville hendes forhåbninger gå i opfyldelse.
Påskeharen og påskeæggene
Et mystisk væsen af ret ung dato er påskeharen. Traditionen omkring påskeharen er kommet til Danmark fra Schweiz og Tyskland i begyndelsen af 1900-tallet.
Børnene i Schweiz og Tyskland var af den tro, at påskeharen var et frugtbart dyr der kom med æggene til påske. Forældrene gemte haren og æggene et eller andet sted, så børnene kunne finde den.
Historien om påskeharen menes at stamme fra sagnet om den frugtbare gudinde Eostres, hvis dyr var en hare. Særligt haren anså man i gamle dage, for at være et meget frugtbart dyr og da æg også ansås for at være et frugtbarhedsfremmende middel, blev de to forbundet.
Man ofrede og spiste derfor æg omkring påsketid og forårsjævndøgn – omkring samme tid, som man i den hedenske tro fejrede Gudinden Eostres. Måneden April kaldes på Tysk Ostermond, da påsken ofte falder i denne måned og på Engelsk Easter.