Skorpionen
Intuitiv og altid nysgerrig, er skorpionen at betragte som den helt store efterforsker. De ønsker at vide alt om alle og når et svar er nødvendigt, vil skorpionen finde det for dig. Men desværre har skorpionen en tendens til kun at se tingene i sort og hvidt – de glemmer alle grå-tonerne. En skorpion har altid sin helt egen dagsorden og den er ikke sådan til at
ændre på.
Skorpionen er også i stor grad herre over deres egen skæbne og de kender kun én måde at leve på -deres egen. Et meget karakteristisk træk hos mennesker født i skorpionens tegn er, at de lever ikke livet, men de angriber det!
Når de oplever et tab eller en fiasko i livet, spilder de ikke tiden med at mukke eller sørge, men rejser sig hutigt igen og fortsætter på deres vej, sikre på at alting med tiden vil lykkes. Skorpionen er drevet af deres intense lidenskaber og lyster og det er måske medvirkende til at de ofte anses som værende en smule bestemte i deres fremtoning.
Skorpioner er generelt hemmelighedsfulde. De omkring dem, kender aldrig helt, dybden af deres lidenskaber. Og et forsøg på en sondering af skorpionens psyke vil kun gøre dem mistænksomme og få dem til at flygte. Skorpioner elsker at konkurrere og det uanset om det er i forbindelse med leg eller arbejde.
Faktisk er det ofte sådan, at de skal have en modstander og én at konkurrere imod for at præstere rigtig godt. Skorpioner er ikke så gode til at håndtere afslag eller tilsidesættelser, så her skal man træde varsomt. Hvis du ”krydser klinger” med en skorpion, vil du være sikker på, at de vil svarer igen for fuld kraft. Skorpioner giver aldrig op og overgiver sig ikke uden kamp. Hvis nogen kan løse en vanskelig opgave, er det en Skorpion.
Den forelskede skorpion
Skorpionen har en næsten mørk og mystisk stil, der, kombineret med en uimodståelig personlig magnetisme, skaber en fascination hos medlemmer af det modsatte køn. De emmer af seksualitet og skal have en partner, der kan holde til deres fantastiske evne til, at tage alt til grænsen og længere endnu. Hos skorpionen, ligger følelserne dybt og de har en ekstrem god føling med deres omgivelser.
De har også en bemærkelsesværdig præcis intuition, så en skorpion kan udvælge en potentiel partner ved første øjekast. Langt de fleste skorpioner har brug for, at beholde en del af sig selv private og personlige, og de har derfor et behov for alenetid til at reflektere og rekreere. De kan reagere særdeles voldsomt, hvis en elsker ”ulovligt” eller overraskende trænger sig ind, på deres personlige domæne.
Skorpionen kan være urimeligt dominerende i deres personlige forhold, især er det ofte helt naturligt for dem, at opfatte deres partner som værende svagere end dem selv. Skorpionens største problem er at finde nogen, der er stærk nok til at opretholde en stormende livsstil, er samtidig er interessant nok til at være en udfordring. Når de finder den rigtige person, er skorpionen trofast for livet.
Berømte skorpioner
Marie Antoinette, Martin Luther, Theodore Roosevelt, Hillary Clinton, Bill Gates, Picasso, William Penn, Christopher Columbus, Sally Field, Joni Mitchell, prins Charles, Goldie Hawn, Klaus Bondam, Bøje Nielsen, Søren Fauli, Thorvald Stauning, Hella Joof, Remee, Kurt Thorsen, Peter Schmeichel, Anni Fønsby.
Idéelle jobs for en skorpion
Skorpionen er velegnet til at blive læge, efterforsker, økologe, leder, ingeniør, navigatør og hemmelig agent.
Skorpionens lykketal
8, 17, 26, 35, 44, 53
Stenbukken
Stenbukke er ambitiøse, hårdtarbejdende og glemmer aldrig deres mål. Den pragmatiske stenbuk har ofte en lettere forsigtigt tilgang til tingene, men det giver altid resultater. Det er ikke ualmindeligt, at stenbukke kan være arrogante, på deres vej til succes. Selvfølgelig vil de rationalisere deres adfærd, og forsvare det med, at en dominerende natur, er et naturligt træk hos en ledertype.
Stenbukke er flittige og særligt detalje orienterede. De hører ikke til dem, der løber nogen risikoer, hvilket også betyder, at de ofte må vente lidt på succesen. Men tilgengæld er de altid så sikre på sig selv og egne idéer, at de er 100% overbeviste om at de vil lykkedes og få succes, derfor er ventetiden ikke noget problem for dem.
Stenbukke er meget traditionsbundne og på det punkt, kan de ofte virke lidt stive og ude af synkronisation med samtiden. De søger heller ikke langt væk fra hjemmet eller jager vilde drømme ude i den store verden. Stenbukken er et rationelt stjernetegn og har aldrig et ukontrolleret følelsesmæssigt udbrud eller sammenbrud offentligt.
Nogle gange kan de være en smule grådige, men deres hengivenhed overfor deres arbejde og familie, gør at det nemt overses. Selvom deres ambitioner kan synes grænseløse, griber stenbukke aldrig til snyd for at lykkedes. Derfor er stenbukke også det mere stolte over deres succes, når den kommer til dem, fordi de har opnået den på retfærdig og ærlig vis.
Den forelskede stenbuk
I et forhold, er stenbukken en ”langsom starter” og føler sig meget frem, men viser sig senere at være mere eksplosiv og en langvarig, loyal livsledsager og ven. Stenbukke er entusiastiske og eventyrlystne, når det drejer sig om kunsten at elske, men kan til tider være besiddende og jaloux, hvis de føler sig truet. Stenbukkens partner kan undertiden føle sig overvældet af intensiteten af deres lidenskab. I ægteskabet er stjernetegnet stenbukken yderst loyal og vil kontinuerligt efterstræbe at udvikle et stærkt hjemligt miljø.
Stenbukke stræber, som mange andre stjernetegn, efter at skjule deres sårbarhed under en selvsikker overflade, der udstråler ambitioner og umiddelbar succes. Stenbukke er meget lidenskabelige og gemmer på en masse dybe følelser. Når stenbukke føler sig ”på sikker grund”, er de stærkest.
Berømte stenbukke
Sir Isaac Newton, Richard Nixon, Louis Pasteur, Edgar Allen Poe, Elvis Presley, Michael Crawford, Phil Spector, Little Richard, Nostradamas, JRR Tolkien, Kepler, David Bowie, Joan Baez, Jeanne d’Arc og Muhammad Ali
Idéelle jobs for en stenbuk
Stenbukke er velegnet til at blive generale, administrator, minister, leder, IT-medarbejder og ingeniør.
Stenbukkens lykketal
10, 28, 37, 46, 55