Dyretegn – stjernetegn
Dyretegnene er egentlig en slags popularisering, af en meget ældre kinesisk tradition, med tolv kinesiske stjernetegn. Disse kinesiske dyretegn, blev kaldt “de tolv grene”.
Fra de tidligste tider har mennesket registreret og brugt de forskellige himmellegemer og deres positioner til at beskrive og reflektere karakteristika, fundet hos mennesker, født i forskellige perioder.
Både hos kineserne, Mesopotamierne , Inderne, Egypterne eller næsten enhver gammel kultur der er fundet spor efter, har det været naturligt at man kiggede på himlen efter råd og vejledning. Og blandt alle disse kulturer opstod der forskellige, men alligevel ensartede metoder til at afkode det vi i dag kender som de 12 stjernetegn.
Stjernetegnene som vi kender i dag
Selvom der i dag er registreret mere end 88 officielle stjerne konstellationer vil vi her kun beskæftige os med dem som udgør den moderne Zodiak og repræsentere de 12 stjernetegn som vi bruger i vesten i dag.
Det klassiske kort over himlen, med de 48 Græske konstellationer opstod ud fra mindst to præ-græske traditioner. En tradition indeholdt de 12 stjernetegn fra vore dages zodiac men var omgivet af flere dyrekonstellationer som voksede i antal over tid. Denne tradition blev udviklet i Mesopotamien i perioden 3.200 f.Kr til ca år 500 f.Kr og har været rituelt eller religiøst funderet.
Græsk astrologi og stjernetegnenes opståen
Grækerne overtog denne videnskab omkring 500 f.Kr. De brugte de næste århundrede til at rydde ud i disse overflødige stjernetegn og da der samtidigt eksisterede et astrologisk system i middelhavet, med store konstellationer der blev brugt til skibs navigation, indfandt der sig en længere periode hvor de astrologiske begreber og definitioner blev gennemgået og sat i system.
Det er derfor den almindelige opfattelse blandt forskere at den astrologi vi kender i dag og de 12 stjernetegn som vi bruger i vesten, først opstod i det tredje århundrede f.Kr, men som en helt klar fortsættelse af dette grundlæggende astrologiske fodarbejde.
Stjernetegnenes oprindelse
Det er spændende at den Babylonske astrologi startede sideløbende med den Sumeriske. Mange lertavler fra det gamle Babylon, er i de senere år blevet tydet og de beskæftiger sig med beregninger og astrologiske betragtninger som, afslører en tidlig avanceret matematisk og geometrisk forståelse.
Du kan læse artiklen om Oltidens astrologer her
Den gamle Zodiak med de 12 tegn kaldtes for “Den skinnende hyrde” og ser man på de oprindelige navne for stjernetegnene fra dengang er sporene til i dag, ganske tydelige.
Opr. Navn | Oversættelse | Stjernetegn |
GU.AN.NA | Himlens Tyr | Tyren |
MASH.TAB.BA | Tvillingerne | Tvilling |
DUB | Presseren (klemmeren) | Krebs |
UR.GULA | Løven | Løven |
AB.SIN | Hendes far var synden | Jomfru |
ZI.BA.AN.NA | Himmelsk retfærdighed | Vægten |
GIR.TAB | Med kløer og stik | Skorpion |
PA.BIL | Forsvareren | Skytte |
SUHUR.MASH | Gede-fisken | Stenbuk |
GU | Vandets herre | Vandmand |
SIM.MAH | Fisken | Fisken |
KU.MAL | Brønd boreren | Vædderen |
Dyrekredsen Zodiak
Stjernetegnene kan ses ved nattetid, liggende i et bredt bælte på himmelen. Dette bælte kaldes også for Zodiakken eller Dyrekredsen. Det svarer til de stjerner der bevæger sig inden for vores synsfelt set fra jorden. Derfor er de også evigt skiftende på grund af jordens rotation.
Dyretegnene er egentlig en slags popularisering, af en meget ældre kinesisk tradition, med tolv kinesiske stjernetegn. Disse kinesiske dyretegn, blev kaldt “de tolv grene”.