tandlægeskræk"/>

Tandlægeskræk – angst for tandlæger?


1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

tandlægeskrækTandlægeskræk -er du angst for tandlæger? Behandling for tandlægeskræk benyttes af mange danskere

De færreste danskere ser frem til deres tandlægebesøg. Men heldigvis er det dog meget få af os der er så bange, at det holder os helt væk fra tandlægestolen.

Tandlægeskræk kan behandles

Tandlægeskræk kan rent faktisk behandles og mange forskningsresultater viser nu også at en god snak, tilmed kan kurere en angst for tandlæger og tilliden mellem tandlæge og patienter forbedres. Også alternativ behandling som hypnose og akupunktur bliver brugt til at mildne tandlægeskrækken.

Angst for tandlæger hænger sammen med barndomsminder

Professor Rod Moore fra Tandlægehøjskolen i Århus siger i sin afhandling, at dårlige oplevelser hos tandlægen virker meget stærkere, når man er barn. Kroppen kan huske de gamle oplevelser og ved at tale om dem, kan man skabe mening med, hvorfor man føler som man gør. Barndomsminderne er altså en vigtig årsag til, at folk frygter tandlæger.

Mellem 10-20 procent af os lider af tandlægeskræk og hos langt de fleste kommer det sig til udtryk ved lidt nervøsitet et par dage op til tandlægebesøget. Men hos 3-5 procent af danskerne fylder tandlægeskrækken så meget i bevidstheden, at de tænker over det hver eneste dag. Mange af dem er så bange, at de aldrig kommer til tandlægen.

Markant ændring i holdningen til tandlægeskræk

Men der er sket en markant ændring i holdningen til tandlægeskræk gennem de seneste år. Ændringen ligger i at vi i dag taler om problemerne, hvor det ikke var “noget man gjorde” før i tiden. Derfor taler folk nu i højere grad om deres tandlægeskræk, er villige til at gøre noget ved det og opsøger forskellige typer behandlinger for at blive deres angst for tandlæger kvit én gang for alle.


Skriv en kommentar

E-mail og webside er valgfri.

Dog skal du indtaste din email hvis du ønsker besked, når nogen svarer på din kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.