Vædderen
Vædderen ser sig selv som den fuldendte leder. Mens vædderen er fremragende til at indlede og fører tilsyn med projekter og arbejdsopgaver, er den knap så effektiv når arbejdet rent faktisk skal udføres. En vædder er ikke bange for at være på forkant med tingene og energiske væddere elsker de muligheder og udfordringer, hver ny dag bringer.
Væderen er frygtløs og aggressiv. Når der er behov for det, kan vædderen næsten altid mønstre den indre styrke der kræves, til at møde enhver form for udfordring. Den er altid konkurrencedygtig og vædderen glemmer aldrig, hvad der er i dens bedste interesse.
Vædderen er ofte tilbøjelig til at være en smule egoistisk og dominerende. Vædderen er aldrig bange for at tage chancer eller følge deres impuls og fornemmelse. Når deres handlinger ikke giver de forventede resultater, vil de stadig bryste sig af at de i det mindste forsøgte. Vædderen elsker at udforske nyt terræn og faktisk forventer den at være den første til at gå ”nye veje”. Selvom vædderen for nogen, kan være lidt af en mundfuld, er den alligevel altid gode til at iværksætte nye initiativer og det gør dem til et aktiv for ethvert gruppe arbejde.
Den forelskede vædder
Når væddere vil, kan de være meget charmerende og svære at modstå for det modsatte køn. Folk født i vædderens tegn har ofte et behov for at udnytte deres kraftfulde energier og dette kan virke en anelse volsomt på nogen.
I et forhold, påtager vædderen sig rollen som motivator og ønsker at være den der har kontrollen. Den drivende kraft i vædderens tegn, tvinger dem der er født herunder, til at blive en slags ”lysende stjerner” i enhver sammenhæng. Nogle gange kan vædderen virke så dominerende, at det næsten vil virke som om, at de ønsker at besejre deres partnere og dem de elsker.
Væddere er entusiastiske og eventyrlystne elskere. De vil altid stræbe efter at føre deres kærlighed og elskov til nye højder. Deres partnere kan undertiden blive overvældet af denne kække tilgang. Væddere elsker at eksperimentere og at presse tingene til den yderste grænse.
Berømte væddere
H.C. Andersen, Dronning Margrethe, Eddie Murphy, Tommy Kenter, Bjarne Riis, Troels Kløvedal, Jørn Utzon, Vincent Van Gogh, Lisbet Dahl, Karen Blixen, Aretha Franklin, Bette Davis, Charlie Chaplin, Gloria Steinem, Marlon Brando, Thomas Jefferson, Houdini, Wilhelm Reich, Elton John, James Clark, Otto von Bismarck.
Idéelle jobs for en vædder
Vædderen er velegnet til at blive brandmand, kirurg, mekaniker, tandlæge, professionel atlet og iværksætter.
Vædderens lykketal
1, 10, 19, 28, 37, 46, 55
Vægten
Vægten er den af Zodiac dyrekredsens stjernetegn, der har den største retfærdighedssans og altid søger efter balance, harmoni og retfærdighed. Vægten har det bedst, når den er parret op med andre og bryder sig ikke særligt om at være alene. De, der er så heldige at få en vægt til partner, kan regne dem for altid at være fair og hensynsfulde, men dog konfliktsky til tider.
Vægten kan i nogle situationer virke ubeslutsom. Dette skyldes at de i deres bestræbelser på at udøve retfærdighed, overvejer alle sider af en sag. De ønsker nemlig altid det bedste for alle. Vægten er en mesterlig strateg og organisator. De er venlige og omgængelige individer der kan charmere alle omkring dem, men når de keder sig bliver de sløve og handlingslammede. I sådanne situationer har vægten brug for at blive hjulpet lidt tilbage på sporet af de menneskener, som de har omkring sig.
Vægten er et nysgerrigt stjernetegn og elsker at vide alt om de mennesker de har omkring sig. De er altid diplomatisk anlagte og ikke utilbøjelige til at gå på kompromis. Især hvis det vil undgå splid, da vægten er vældig konfliktsky.
Selvom de fleste født i stjernetegnet vægten langt fra er særligt egnede til at være teamledere, er de alligevel altid med i spidsen, når der skal planlægges. Deres følelse og fornemmelse for retfærdighed vil også bidrage til at mindske antallet af konflikter, der opstår mellem projektets medlemmer. Vægten har en fantastisk gave til gavn for os alle, at vi kan stole på dem, til at være upartiske i deres beslutninger.
Den forelskede vægt
Vægten elsker den hjemlige hygge og ægteskabets tosomhed. Når en vægt bruger tid sammen med sin kæreste og eller familie, føler de sig som komplette mennesker. I vid udstrækning bliver deres kærlighedsforhold til deres identitet. Vægten kan være meget sensuel og ivrig efter at udforske både de åndelige og fysiske grænse i deres forhold.
De bruger masser af tid på at forme deres forhold og skabe fortryllende øjeblikke og det er her, vægten er aller mest koncentreret og fyldt med kreativitet. Deres ultimative mål er glæde og harmoni.
Vægten foretrækker at være den forfulgte, i stedet for at forfølge. Jo mere opmærksomhed deres mage giver dem, jo lykkeligere vil de være – de født under stjernetegnet vægten, kan aldrig få for meget opmærksomhed.
Vægten har det bedst, når de er i et længerevarende forhold med en person, der forstår deres behov for romantik og deres søgen efter det perfekte miljø for romantikken. De er samarbejdsvillige, fantasifulde og parate til at eksperimentere med alle mulige forhold og stilarter.
Den lykkelige vægt er den, hvis forhold ikke blot er en mere eller mindre ”praktisk foranstaltning”, men en slags smuk symbiose af to personer, der går gennem livet som én.
Berømte Vægte
Niels Bohr, Kim Larsen, Anders Lund Madsen, Eisenhower, Olivia Newtown-John, Mohandas Gandhi, Franz Liszt, Bruce Springsteen, Brigitte Bardot, Eleanor Roosevelt, Paul Simon, Noah Webster, Ralph Lauren, Birthe Rønn Hornbech, Gunnar “Nu” Hansen, Prins Christian, Vladimir Putin, John Lennon, René Dif.
Idéelle jobs for en vægt
Vægten er velegnet til en karriere som diplomater, dommere, public relations konsulenter, rådgivere, psykologer og kunstnere.
Vægtens lykketal
7, 16, 25, 34, 43, 52